Når forældre går fra hinanden, men fortsat deler ansvaret for børnene, opstår ofte spørgsmålet: Skal der betales børnebidrag, når barnet har delt bopæl? Reglerne kan virke komplekse, men grundlæggende handler det om, hvordan barnets økonomiske behov dækkes, og hvordan udgifterne fordeles retfærdigt mellem forældrene. Her får du et overblik over, hvordan reglerne fungerer i praksis.

Hvad betyder delt bopæl?

Delt bopæl betyder, at barnet bor nogenlunde lige meget hos begge forældre – typisk en 7/7-ordning, hvor barnet skiftevis bor en uge hvert sted. Begge forældre har i så fald ansvar for barnets daglige forsørgelse, og begge modtager børne- og ungeydelse for halvdelen af tiden.

Det er vigtigt at skelne mellem delt bopæl og samvær. Hvis barnet bor fast hos den ene forælder og har samvær med den anden, er der ikke tale om delt bopæl – og så gælder de almindelige regler om børnebidrag.

Skal der betales børnebidrag ved delt bopæl?

Som udgangspunkt betales der ikke børnebidrag, når der er delt bopæl. Begge forældre har ansvar for barnets udgifter i den tid, barnet opholder sig hos dem. Det betyder, at hver forælder selv dækker udgifter til mad, tøj, fritidsaktiviteter og daglige fornødenheder, mens barnet er hos dem.

Men der kan være undtagelser. Hvis den ene forælder har en markant højere indkomst end den anden, kan der i særlige tilfælde fastsættes et supplerende bidrag. Det sker dog kun, hvis der er en væsentlig økonomisk ubalance, og hvis det vurderes, at barnet ellers ikke vil have samme levestandard i begge hjem.

Hvem modtager børne- og ungeydelsen?

Ved delt bopæl deles børne- og ungeydelsen automatisk mellem forældrene. Hver forælder får halvdelen af ydelsen udbetalt direkte fra Udbetaling Danmark. Det sker for at sikre, at begge har økonomisk mulighed for at dække barnets behov i deres respektive hjem.

Hvis barnet ikke reelt opholder sig lige meget begge steder, kan Udbetaling Danmark ændre fordelingen, så den forælder, der har barnet mest, får hele ydelsen.

Hvad med ekstraudgifter?

Selvom der ikke betales fast børnebidrag, kan der stadig være fælles udgifter, som skal deles. Det kan for eksempel være:

• konfirmation eller nonfirmation
• efterskoleophold
• tandregulering
• fritidsaktiviteter med større udgifter
• computer eller cykel

Disse udgifter skal som udgangspunkt deles mellem forældrene efter aftale. Hvis man ikke kan blive enige, kan Familieretshuset hjælpe med at vurdere, hvordan udgifterne bør fordeles.

Læs også:

Arv og ægteskab: Sådan påvirker din civilstand, hvem der arver dig

Advokat

Din civilstand har stor betydning for, hvem der arver dig, når du går bort. Få et klart overblik over reglerne for ægtefæller, samlevende og enlige – og lær, hvordan et testamente kan sikre, at arven fordeles, som du ønsker det.

Sådan sikrer du, at din ægtepagt er juridisk holdbar

Advokat

En ægtepagt kan være afgørende for din økonomiske tryghed – men kun hvis den er udformet korrekt. Få indsigt i de vigtigste juridiske krav, typiske faldgruber og gode råd til, hvordan du sikrer, at din ægtepagt holder i praksis.

Hold testamentet opdateret – sådan sikrer du, at det altid afspejler dine ønsker

Advokat

Et testamente er ikke noget, man skriver én gang for alle. Livet ændrer sig, og det bør dit testamente også gøre. Få gode råd til, hvordan du holder det opdateret, så det altid afspejler din aktuelle situation og dine værdier.

Flytning efter separation: Hvad skal du huske at ændre?

Advokat

Når du flytter efter en separation, er der mange praktiske ting, der skal falde på plads – fra adresseændring og økonomi til forsikringer og aftaler omkring børn. Her får du et samlet overblik over, hvad du skal huske at opdatere, så overgangen bliver så smidig som muligt.

Hvis den ene forælder har barnet mere end den anden

I praksis er mange “delt bopæl”-ordninger ikke helt 50/50. Hvis barnet opholder sig væsentligt mere hos den ene forælder – for eksempel 9 dage ud af 14 – kan det få betydning for økonomien. I sådanne tilfælde kan Familieretshuset vurdere, at der reelt ikke er tale om delt bopæl, og at den anden forælder derfor skal betale børnebidrag.

Det er altså barnets faktiske ophold, ikke blot aftalen på papiret, der afgør, hvordan reglerne anvendes.

Sådan søger du om børnebidrag

Hvis du mener, at der bør fastsættes børnebidrag – også ved delt bopæl – kan du søge om det via Familieretshuset. De vurderer sagen ud fra:

• barnets bopælsordning
• forældrenes indkomst og økonomiske forhold
• barnets behov

Familieretshuset kan fastsætte et bidrag, hvis der er grundlag for det, og Udbetaling Danmark står derefter for udbetalingen.

Gode råd til forældre med delt bopæl

• Lav klare aftaler om økonomi, så misforståelser undgås.
• Del udgifter retfærdigt, og vær åbne om økonomien.
• Tænk på barnets trivsel – det vigtigste er, at barnet oplever stabilitet og tryghed i begge hjem.
• Søg rådgivning, hvis I er i tvivl. Familieretshuset og borger.dk har gode vejledninger og beregnere, der kan hjælpe.

Kort sagt

Ved delt bopæl deles ansvaret for barnets økonomi som udgangspunkt ligeligt. Der betales normalt ikke børnebidrag, men der kan være undtagelser, hvis der er stor forskel på forældrenes økonomi. Det vigtigste er, at barnet har gode rammer og lige muligheder i begge hjem – og at forældrene samarbejder om at finde løsninger, der fungerer i praksis.